Byd velkommen i entreen Hvor der er hjerterum, er der husrum. Sådan lyder det gamle ordsprog, og ved at byde din familie og dine gæster velkommen på den helt rette måde, viser du din gæstfrihed. Det starter med andre ord allerede, når man kommer ind i huset. Her spiller din hoveddør og oplevelsen i entreen en rolle som det første, man møder. Mulighederne er mange og her har du mulighed for at skabe dit eget præg med valg af farver. Husk, at lyset i entreen kan have stor indflydelse på, hvor stort rummet opleves. Det kan derfor være en fordel at sørge for, at du får lukket masser af lys ind. Enten gennem en hoveddør med glas eller en dør med et vinduesparti ved siden af. I entreen bør du se på følgende: • Indbrudssikkerhed – er min hoveddør indbrudssikret og er der et ordentligt lukkesystem? • Udseende – skal hoveddøren passe til resten eller skal den skille sig ud med en anden farve? • Udnyt dagslyset – har du brug for mere lys i entreen, kan du vælge en dør med glas eller et glasparti ved siden af døren. • Mere dagslys giver en fornemmelse af et større rum indenfor. Træk dig tilbage i soveværelset Frisk luft og en behagelig temperatur er afgørende for en god nats søvn. Det skal være behageligt at lukke øjnene for natten uden at blive forstyrret. Det stiller krav til dine muligheder for at lukke luft ind og skærme af – også for støj udefra. Et godt tip: Luft ud med gennemtræk min. 5-10 minutter hver morgen og aften året rundt. Det gør rummet mere behageligt om natten. Husk også temperaturen. Der må ikke være for varmt, men helst heller ikke for koldt i løbet af dagen. Det kan skabe fugtige miljøer, som du bør undgå. Her er noget af det, du bør overveje i soveværelset: • God ventilation – sørg for, at du har mulighed for at få frisk luft ind. • Solafskærmning - gode gardiner og evt. solglas i sydvendte rum. • Udgang til haven – måske med en terrassedør. • Støjreducerende ruder for mere ro – både i soveværelset, og hvor det ellers er nødvendigt. Vinduer for livet | 31
Download PDF fil