Tjekliste – det skal du tale med tømreren om For at få et vellykket vinduesprojekt, er der nogle ting, du bør afklare med tømreren, inden vinduerne bliver leveret til din adresse. Du får her en tjekliste, som du kan bruge til at få en helt klar aftale på plads. Spørg tømreren, hvornår vinduerne ankommer Spørg ind til, hvordan det konkret kommer til at foregå: Hvor meget fylder de? Hvor bliver de sat af? Kommer det til at påvirke din have, fordi de skal transporteres rundt om dit hus? Skal du frigøre plads evt. i carporten? – Hvor meget frihøjde skal der i givet fald være? Spørg ind til perioden fra levering til montering: Hvor lang tid går der, fra vinduerne bliver leveret, til de er monteret? Skal du gøre noget for eksempelvis at skærme de nye vinduer mod vind og vejr, mens de står på pallen og venter på at blive sat i? Spørg ind til, hvem der har ansvaret for materialerne, indtil de er blevet monteret i dit hus. Spørg ind til, hvordan du bedst kan hjælpe håndværkeren (og dermed dig selv): Hvordan gør du bedst det eller de rum, som han skal arbejde i, klar? Skal du dække af – og hvor meget og hvordan? Skal du foretage dig noget i haven, som gør det nemmere at få vinduerne hen til stedet, hvor de skal monteres – fx ved at klippe noget af hækken, beskære en busk eller flytte trampolin eller havemøbler? Spørg ind til, hvad der er med i pakken: Hvilke arbejdsopgaver kommer i kølvandet på monteringen – Skal der laves nye lysninger? – Skal der repareres murværk, når det gamle vindue bliver fjernet? Få klarhed over, hvordan den nye fuge kommer til at se ud. Hvad skal der laves af indvendigt malerarbejde? Hvis en eller flere af disse ting ikke er med i pakken – er det så noget, du vil have tømreren til at løse, mens han allige vel er der? Og kan og vil han det? Få prisen helt på plads Sørg altid for at have en pris på plads, inden håndværkeren påbegynder arbejdet. Sørg for at have en klar aftale om betingelserne for betalingen. Stil krav til både vinduesproducenten og håndværkeren Spørg ind til, hvordan og hvor godt produktet er blevet testet på fabrikken. Kig på producentens historie – er det sandsynligt, at virksomheden også findes, når du på et tidspunkt måske skal bruge en reservedel? Hvor meget er der tænkt på indbrudssikkerhed? Tænk på bæredygtigheden – gør producenten også det? Er tømreren medlem af BygGaranti? Tjek evt. andres anmeldelser på www.anmeld-haandvaerker.dk Når vinduerne så er blevet monteret: Tjek op på kvaliteten Svarer det udførte arbejde til dine forventninger? Tjek efter i sømmene og spørg, hvis du er i tvivl om noget. Tag kontakt til håndværkeren med det samme, hvis du opdager noget, der ikke lever op til dine forventninger. Sørg for at have styr på dine rettigheder ift. garantien på både vinduerne og monteringen. Vær sikker på, at den håndværker, du vælger, er medlem af BygGaranti. 40
Download PDF fil